Arrangementer og netværk
Vi arrangerer bedriftsbesøg, sommerfest, markvandringer og meget andet. Vores årlige generalforsamling er godt besøgt med omkring 200 deltagere, og høstfesten i oktober er også meget populær og besøgt af op til 500 landmænd og deres ansatte. Vi annoncerer vores arrangementer her på siden og på hjemmesiden lfmo.dk
Markedsføring af dit salg eller gårdbutik
Via hjemmesiden aabentlandbrug.dk markedsfører vi medlemmernes gårdbutikker og salg på sociale medier og andre platforme. Hver gårdbutik og salg får sin egen side på landkortet på aabentlandbrug.dk med info om salg, åbningstider mm. Desuden laver L&F pressearbejde, der synliggør gårdbutikker og salg i Danmark. Bliv en del af Åbent Landbrug her
Gratis adgang til LandbrugsInfo
Er du aktivt medlem af en Landboforening, Familielandbrugsforening eller Fællesforening, har du gratis adgang til LandbrugsInfo. Ikke-medlemmer betaler 2.100 kr. om året. Med LandbrugsInfo får du den nyeste landbrugsfaglige viden, prognoser og faglige vurderinger samt værktøjer og beregnere - nyttig viden og værktøjer til at drive virksomhed. Log på landbrugsinfo.dk her
Gratis adgang til LandbrugsAvisen
Udkommer 51 uger om året og er inkluderet i dit medlemskab hos. Du får avisen leveret og har også adgang til e-avisen på pc, tablet og telefon. LandbrugsAvisen er landbrugets største og suverænt mest læste medie. Læs LandbrugsAvisen her
Forsikringer til markedets bedste pris
Da vi er en del af Landbrug & Fødevarer kan vi tilbyde gruppelivsforsikringer, sundhedsforsikringer og ulykkesforsikring til fordelagtige priser. Se mere her.
LandmandsPension med fordele, du ikke får andre steder
LandmandsPension er opsparing og relevante forsikringer i en samlet pakke til en attraktiv medlemspris. Landbrug & Fødevarer har skåret i dine omkostninger på forsikringsdækninger og administrationsomkostninger. Det kan de gøre, fordi deres medlemmer tilsammen har et flercifret millionbeløb i pensionsmidler. Det giver ekstra fordele, når der skal forhandles med pensionsselskaber. Derfor kan Landbrug & Fødevarer tilbyde langt lavere pensionsomkostninger, end du måske selv kan opnå. Jo flere der tilslutter sig LandmandsPension, desto større besparelser opnår alle, og dermed også du. Bestil gratis rådgivning hos Velliv her - Læs mere om pensionsordningen på L&Fs hjemmeside
Fortrinsret til legater
Simon Stavsballes legat kan søges af unge tilknyttet Landboforeningen Odder-Skanderborgs område, der har fortrinsret til legatet. Det uddeles hvert år med ansøgningsfrist 15. februar. Udfyld ansøgningsskemaet og send det til Landboforeningen Odder-Skanderborg via mail jsn@velas.dk - ansøgningsskema
Søren Laugesens mindelegat kan ansøges af driftige, dygtige og sparsommelige landmænd på Skanderborgegnen til forbedringer af bygninger, anskaffelse af maskiner, besætning eller andre foranstaltninger, der kan være medvirkende til varig forbedring af driften. Legatet uddeles en gang årligt. Send en ansøgning til Landboforeningen Odder-Skanderborg via mail jsn@velas.dk.
Rabat på oplevelser
Bo billigt på hotel eller kro, hav en sjov dag i Legoland, få rabat på olie og brændstof hos OK, mm. Som medlem af vores landboforening får du kontante fordele på en lang række oplevelser og nødvendigheder. Du kan også få rabat på entrebilletten til specielle events i Messecenter Herning, ligesom du kan opnå øget sikkerhed og tryghed og ikke mindst 15% rabat på Falck abonnementer. Læs om alle dine kontante fordele her
Få rådgivning hos Velas
Landboforeningen Odder-Skanderborg er medejer af rådgivningsvirksomheden, Velas. Her får du adgang til rådgivning om faglige og økonomiske områder, der er essentielle, hvis du vil skabe og opretholde en succesfuld virksomhed. Læs mere om Velas her